Generelt for naturstensprodukter
Naturens Egenarter
Nedenfor har vi beskrevet og forklaret de naturlige forekomster/kendetegn, der findes i de forskellige stensorter, og som man b?r v?re opm?rksom p?, n?r man v?lger stensort, da disse ikke m? forveksles med reklamationsberettigede fejl.
Da natursten kan svinge i farvenuance og struktur, anbefaler vi at partier mikses, s? der skiftevis tages fra de leverede paller under l?gning, anl?gning og ops?tning
Granit er en f?llesbetegnelse for bjergarter, der er dannet over mange millioner ?r. Granit best?r af kvarts, feldspat og glimmer - alts? opbygget af mineraler og metaller. Ikke to stykker granit er ens, hvilket g?r hvert stykke granit unikt rent optisk. S?rpr?gene er for?rsaget af naturens p?virkninger, der giver hvert stykke granit ?personlighed?, charme og viser dets ?livserfaring?.
Marmor/Kalksten best?r af kalk, plantedele samt skaldyr og er dannet under stort tryk ved h?je temperaturer, og alle marmorplader er derfor unikke i sammens?tning, farve og h?rdhed. Da marmor er en kalksten, t?ler dette materiale ikke nogen form for syre.
Skifer er en forholdsvis bl?d, lagdelt sten dannet under tryk som g?r at materialet vil variere i tykkelse. Skifer best?r af komprimerede lag af ler, mineraler og materiale fra overliggende lag, som kl?ves let med laget, der hvor der i vand er aflejret nedbrudte bjergarter eller skaldyr. Der findes flere typer skifer f.eks. ler-, kvartsit- og glimmerskifer. De optr?der i forskellige farvenuancer s? som sort, gr?n, bl?, hvid og r?d. Naturkl?vede skiferplader, som skal deles, vil ikke v?re lige tykke. Skifer t?ler ikke nogen form for syrebehandling.
Der kan forekommer ?rer samt farveskift f.eks. sort skifer kan have brune ?rer, pletter og farveskift som kan fremst? som rust. I nogle s?lb?nke kan der forekomme hvide marmor agtige ?rer igennem skiferen.
Basalt bliver i daglig brug omtalt som en granit, men er egentlig dannet ved vulkansk aktivitet og er ikke sammensat p? samme m?de som granit. Basalt indeholder jern- og magnesiumsilikater. Basalt er meget jernholdigt og t?ler derfor ingen form for syre. Syrer vil misfarve basalt.
Kvartsit er en h?rd, metamorf bjergart, der dannes af sandsten under h?jt tryk og varme, og best?r n?sten udelukkende af kvarts. Den er lige s? h?rdf?r som granit, men strukturen i kvartsit minder om marmor, og den f?s i n?sten alle farver. Kvartsit er velegnet som bordplader og facader, da den er syre- og ridsefast.
Travertin er en kalksten ligesom marmor; Travertin er en por?s natursten, der opst?r ved aflejring af kalksten fra mineralrigt vand, og den har ofte synlige huller og ?rer, der giver den et rustikt udseende. Travertin er en slidst?rk sten, men da det er en kalksten, t?ler den ikke nogen form for syre.
Farvevariationer/?respring f?s ofte i granittyper med ?rede og flammede m?nstre. Her kan der forekomme v?sentlige variationer i farver og strukturen, ogs? inden for samme plade. Der kan samtidigt forekomme store ?reaftegninger, som bliver brudt ad en tv?rg?ende ?re eller tynde streger, dette kaldes for ?respring. Alle stentyper kan have disse variationer, men de findes dog oftest i granitten. Skal man bruge samme materiale flere steder i fx sit k?kken, skal man v?re opm?rksom p? at der vil v?re nuanceforskel, da intet naturligt produkt vil v?re identisk.
Naturpletter m?rke/lyse forekommer oftest p? finkornede typer af granit. Naturpletter fremtr?der som m?rke eller lyse pletter af varierende st?rrelser. Der kan s?gar forekomme matte pletter i polerede plader som ikke kan poleres op. Disse pletter/m?rker kan ikke undg?s i natursten.
Fordybninger/revner findes i n?sten alle typer af natursten. Huller (Tarolli) er en aflejring af et lille dyr eller svamp, som er r?dnet eller formuldet v?k. Disse sm? fordybninger kan ikke spartles v?k. Revner (svindrevner) er den afstand, som naturen har skabt mellem de forskellige forekomster i en stentype, n?r sten under pres og meget kraftig varme smelter sammen over millioner af ?r.
Glas?rer findes is?r i marmortyper som Mocca creme og Jura Gelb. Produktet, der er opst?et ved det h?je vandtryk p? aflejring af d?de skaldyr samt forskellige organiske stoffer fra havbunden, kan have v?ret udsat for forskydninger i lagene eller m?ske jordsk?lv, hvorved massen har sl?et revner. Glas?rerne der for mange ligner revner i pladen, er alts? ikke lim, men vand der er sivet igennem forskydningen hvor aflejringerne har dannet denne glaslignende homogene masse. ?rene g?r ikke pladerne svagere, men derimod mere unikke at se p?. Glas?rerne skal derfor ikke forveksles med revner og berettiger ikke til reklamation
Misfarvninger p? naturstensoverflader kan opst? fordi der sker en oxidation i de jernforbindelser der sammen med de organiske stoffer der findes i natursten. Det kan ligne rust og vil altid vende tilbage p? overfladen. Det kan midlertidigt fjernes med rustfjerner, men kun p? overflade, og vil alts? ofte vende tilbage.
Disse variationer i farve/struktur berettiger ikke til reklamation. V?r obs. p? at farvepr?ver blot viser stenens karakter og kan afvige fra tidligere leveringer eller st?rre plader.
Generel information - Plader
- Granitplader over 270 cm anbefales delt, b?de p? grund af max. st?rrelse p? r?pladen, men ogs? at fragtm?ssige ?rsager
- V?gt pr. m2 for granit ca. 90 kg. v/30 mm. tykkelse. Ved 20 mm tykkelse ca. 55 kg pr. m2.
- Marmorplader max. l?ngde uden samlinger 240 cm.
- Skiferplader max. l?ngde uden samlinger 220 cm og ingen mulighed for p? limet kant.
- Uspartlet travertin anbefales i mindre l?ngder alt efter bredden p? pladen, da det er et por?st materiale.
- Dekton f?s i maxl?ngde 320 cm - hvide plader 317 cm x 144 cm.
- Silestone f?s i maxl?ngde 306 cm x 140 cm
- Der kan v?re +/- 2mm tolerance i b?de st?rrelse og tykkelse i forhold til det oplyste m?l.
- Priserne er pr. m2 inkl. standardforkant p? 1 langside og 2 ender.
- Se evt. Dansk Standard for naturstens produkter.
General information - Sk?rver, s?sten mv.
Sorteringerne af sk?rver der findes p? Granitbutikken som f.eks. 11-16 mm er m?let p? den sol sorteringen er sket via. det vil alts? sige at m?lene altid er minimumsm?l p? den enkelte sk?rv, s?sten mv. Det enkelte stykke sten kan derved g? igennem m?lrammen p? det korteste led og derved af kommer sorteringen 11-16 mm.